For nogle måneder siden så min ene svigerdatter et strikket "sjal" i Kvickly's tilbudsavis, hun syntes det var så skønt, at jeg om mandagen kørte ned i Bryggen for at købe garn.
Hjem og i gang med at strikke, jeg troede det var strikket på en aften, men jeg tog fejl, det er meget tykt garn og strikkes på pinde 9, men ellers en nem opskrift, HVIS jeg ellers havde læst den godt nok!!
Jeg læste at første og sidste maske skulle løftes ustrikket af pinden, det gik fint nok i starten, men så gik det galt, jeg sad med en klump strikketøj, hev pinden ud og vupti så fik det den rette længde, men det gentog sig, og her til aften tænkte jeg at det da ikke kunne passe, jeg måtte have gjort noget forkert, så hen og finde opskriften på hjemmesiden, jeg læste igen - første og sidste maske løst af, hmmmm det var pokkers, googlede det (det er jo mange år siden jeg sidst har strikket) og alle de links der blev fundet beskrev det med "første maske løst af med garnet foran masken, sidste maske strikkes ret" ind på min opskrift igen, og endelig fik jeg læst rigtigt - den sidste maske skulle da strikkes ret.
SÅ jeg tog en hurtig beslutning, og begyndte forfra, skal jeg mon lige nævne at jeg havde strikket 105 cm???
Så i aften har jeg ikke scrappet, jeg har strikket, og har nået de første 50 cm, så jeg når nok at blive færdig inden jul, og så skal jeg nok lige huske at tage et billed :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Uha ja, det kan nu godt betale sig at læse "brugsforviringen" ordentlig, jeg har heller ikke strikket i mange år, men sommetider for jeg lyst at købe garn, men jeg behersker mig, for der er ikke noget der fylder så meget som ubrugt strikkegarn. juleknus morkaren.
Send en kommentar