Created by MyFitnessPal - Free Calorie Counter

30 november 2011

Mine planer for i dag

Jeg skal til frisøren, og det er ikke noget der sker hver måned, sidste gang var i slutningen af marts, og før det et par år siden.

Fordelen ved langt hår, er jo at man ikke behøver gå til frisør hver måned eller hver 6. uge, ulempen ved det, når man er mig, er at det så bare får lov til at vokse, og der er ingen frisure i det, det bliver bare dulret op i en knold mens det er vådt, både min gamle- og min nye frisør har været noget så forundret over at så meget hår kan komme til at fylde så lidt :-)

Mit hår vokser som om det får gødning, i marts nåede det til taljen, og blev klippet skulderlangt, nu når det ned over midten af ryggen igen.

Så sent i går aftes, fik jeg øje på mig selv i spejlet, et hæsligt syn, så jeg loggede resolut ind på frisørens online bestilling, og fik bestilt tid til klipning, hårkur og voksning af øjenbryn (gad vide hvad det er) til kl. 13.30 i dag, så mine tanker hele dagen har naturligvis været hvor meget der skal klippes af, skal det bare være som sidst? eller skal det klippes på en eller anden smart måde? jeg har opgivet at finde ud af det, vil lade frisøren bestemme det :-)

Når frisøren er overstået, skal jeg så hen og klage over de sko jeg fik købt i går, dem skulle jeg lige gå til i går aftes, og opdagede at den ene manglede lukkespændet, det var det sidste par i min størrelse, så jeg forventer de tager et spænde fra en anden størrelse, for skoene vil jeg bare have :-)

Senere i eftermiddag, skal jeg have ryddet en del ud af mit bryggers, så jeg kan få plads til den guitarforstærker + meget andet der står og fylder op på gæsteværelset, det skulle gerne gøres anvendeligt inden weekenden.

I aften skal jeg så have lavet den æske til pengegave, som jeg begyndte på i går aftes, færdig, og så skal jeg måske nusse med Scrapsisters adventsudfordring, hvilket så får mig til at tænke på at jeg skal have fat på noget ordentligt fotopapir, der har jeg lært at man ikke skal købe for billigt, billederne printet på fotopapir til en 10'er for 100 ark er ganske enkelt uanvendelige :-(

29 november 2011

Mobil...

Så fik jeg fisket min 6 måneder gamle og ubrugte HTC Wildfire mobil op af skuffen, og lad mig sige det lige ud, jeg kan ikke lide den, og jeg vænner mig nok aldrig til den.

Men jeg fik da så lige leget med Barcode applikationen, og den er da lidt sjov, jeg fik også lavet min helt egen og har testet den, og den virker sørme :-)

26 november 2011

Snart december...

I går ville jeg have haft 39 års bryllupsdag, og var på kirkegården for at julepynte Niels gravsted lidt, jeg havde købt nogle ting som han holdt meget af, et liggende dådyr, en fluesvamp - altså i keramik eller noget - en snemand og en lille nissedreng siddende med en snebold.

Så læste jeg desværre om en der af menighedsrådet har fået besked på at fjerne nisser fra hendes mors gravsted.

Nu ved jeg jo godt at nisser ikke hører hjemme i den kristne kirke, og jeg er også tilhænger af at gravstederne ikke bliver fyldt med alt muligt skrammel, men men men, der er jo en grund til man har valgt at have et gravsted, stort eller lille, hvad er den grund så?

Jamen ifølge graveren på vores kirkegård, vælger vi et gravsted for at have et sted at gå hen og lægge blomster, tænde lys og pynte lidt, et sted man besøger for at skælde ud, græde, eller fortælle den afdøde om hvad der sker i ens liv, vores graver er en spøjs fætter uden pli overhovedet, men meget flink alligevel...så jeg kunne ikke forestille mig at han ville brokke sig over en nisse eller to, men han er jo så ikke menighedsrådet, og hvordan deres holdning er til nisser, aner jeg ikke...

Så jeg lod nissen blive hjemme, og nøjedes med at sætte de andre ting og tænde et par bloklys. Da jeg skulle ud, gik jeg en omvej for at komme af med affald, og hvad så jeg på flere grave? ja nemlig...nisser.

Fint tænkte jeg, så skal Niels godt nok have nisser. Men ak, da jeg kom hjem, havde katten fået øje på nissen, som jeg havde sat på halvmuren ud til køkkenet, og der skulle godt nok ikke sidde en nisse, skulle der ikke!! så den stakkels nissedreng lå knust på gulvet :-(

Det har jo så fået mig til at erkende at jeg ikke kan pynte op til jul, på den mur plejer der nemlig at være et hav af nisser, og da de fleste er nogle Niels har købt til mig, vil jeg ikke have de bliver smadret af katten, i loftet over nisserne, plejer jeg at have en del af mine Georg Jensen Juleuroer hængende, og jeg kan da godt se for mig at katten vil gå helt i selvsving, hvis de bliver hængt op i år.

Nu havde jeg jo overvejet ikke pynte op til jul i år, dels fordi mit knæ ikke kan klare stigen, men også fordi jeg mest har lyst til at rive december ud af kalenderen, men jeg er egentlig ret ærgelig over at det er katten der træffer beslutningen for mig.

Nå, der fik jeg jo så lige skrevet lidt af mine frustrationer ud, undskyld for det :-)

Julekort igen

Endnu et kort...lyset er nu ikke det bedste til fotografering, men her er det...


23 november 2011

Endnu et kort fra kurset, dette er lavet af en papirpose :-)





Et af kortene fra Julekort kurset på Creative Publishing dog lavet som fødselsdagskort.



08 november 2011

Opbevaring af Distress Ink

Distess Ink skal jo helst opbevares med bunden opad, og jeg har haft mine opbevaret på utallige måder, nu på denne her, i en indsats til skuffer, købt i Ikea for 19 kroner...

05 november 2011

Endnu et minialbum

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal kalde dette mini album, det er bestemt ikke noget at prale af, men det er altså hyggeligt at nusse med mens jeg ser fjernsyn :-) Ideen er herfra mit album er mest til eget brug, til lige øve en teknik, en punch, til at huske hvordan man liiige lavede det og det...




Minialbum Hals

Så blev jeg næsten færdig med mit Minialbum med billeder fra nogle ferier i Hals, der mangler stadig et par billeder og noget pynt hist og her, ligesom der mangler tekst bag på diverse tags, og mine planer er også at der skal være en forklarende tekst på den første side..men her er det altså....

Forsiden


Set fra oven


Ryggen


Lukke "hængsel"





Close up af detalje:








Close up af detalje:


02 november 2011

Sælges


Yamaha PSR-550 Keyboard
 i original kasse 
 


Specifikationer

◦283 realistiske instrumentlyde, 11 regionale lyde, 480 XG lyde, 14 tromme-/SFX sæt og 8 regionale tromme-/percussionsæt

◦16-spors sequencer

◦Style Creator

◦176 indbyggede akkompagnementsstilarter (Styles) inkl. 14 regionale

◦Fuldt XG-kompatibel

◦Dimensioner 946 x 130 x 402mm

◦Vægt 7.5kg


 stativ

 

og 4 DVD'ere med "Lær at spille Keyboard"

Keyboardet er fra maj 2010 og max. brugt 8 timer, nypris 5.500, de to DVD'ere har været afspillet en gang og de andre to har aldrig været pakket ud, nypris lidt over 800 kr. Stativet husker jeg ikke nyprisen på, men noget over 300 kr. 

Sælges samlet for højeste bud over 4.500 kr.  

01 november 2011

Tim Holtz Gine



Lidt leg med min nye Tim Holtz die og "rosen"bånd :-)

Julekort med sne


Så fik jeg prøvet mit glimmersne, det ses ikke så godt på billedet, men det glimrer som nyfalden sne :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...