Created by MyFitnessPal - Free Calorie Counter

22 december 2012

flødeboller

Jeg har jo passet 3 børnebørn i dag, og vi fik hygget med julefilm, snemandssuppe, diverse spil, konfekt og så fik jeg lige den hmm tåbelige idé at jeg skulle lave flødeboller til dem, fik ikke lige taget et billed efter de var blevet penslet med chokolade...
 
 
Egentlig var de nemme at lave, en pakke marcipan skæres i skiver og bages 8 minutter ved 180 grader, 300 gram sukker koges op med 1 dl vand, 150 gram æggehvider pisket let, sukkerstadset hældes ved mens man pisker, og man fortsætter med at piske i 20 minutter, eller til massen er helt stiv, jeg skulle have pisket 5 minutter mere, tror jeg.
 
Så bakser man guffet ned i en sprøjtepose, klipper spidsen af - og passer lidt på, for det vælter ud af posen, sprøjter det på de let afkølede marcipanbunde, og bager dem i ca. 5 minutter på 180 grader, når de er kølet af, pensler man dem med chokolade, og her skal man altså have voldsom tålmodighed, chokoladen må ikke være for varm, men heller ikke så afkølet at den er begyndt at blive hård, ud af 30 flødeboller, blev mine sidste 5 helt nydelige at se på :-)
 
Smagen?? jamen er man til rigtig søde sager, er det en himmerigsmundfuld, børnebørnene var rigtig glade for dem, og faderen ligeså, han spiste da 2 og jublede da de fik en stak med hjem :-)

2 kommentarer:

morkaren sagde ...

Du er da ikke ked af det Margith, at gå i krig med flødeboller, det havde jeg ikke vovet mig ud i, men godt dine børne gæster kunne lide dem, jeg håber din skønne kat har det godt, og du må få en rigtig dejlig jul og et godt nytår. juleknus morkaren.

rhh sagde ...

Uhm, der bliver da rigtig kræset for de børnebørn og jeg er sikker på I alle har hygget jer

Glædelig jul og godt nytår

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...