Created by MyFitnessPal - Free Calorie Counter

01 december 2011

1. december 2011

Så blev det jo december, og her står jeg i mit køkken med mit nye hår....

Jeg fik helt ny frisure, og jeg kan ikke lide den, pagehår som Hanne Willumsens, det klæder hende, men ikke mig, og der er en god grund til at min hår som regel altid er så langt at det kan sættes op, jeg hader hår i ansigtet, og det får jeg så nu.  Hver gang jeg bare bukker hovedet lidt, hænger håret i vejen og jeg kan ikke se en pind, men det vokser jo ud igen :-)

Voksning af bryn kan anbefales, sidst skar frisøren med en lille kniv, og hun gjorde det som når en erfaren slagter ridser en flæskesteg, det blødte ret meget, og jeg lignede en der havde været oppe og slås med en gaffel , denne gang var der naturligvis en rødmen lige efter, men inden jeg kom hjem, var det væk igen :-)

Da jeg kom hjem, sagde jeg som sædvanligt til katten, at nu var jeg altså hjemme, den kom ikke løbende, så jeg troede den sov, men nej, den sad i døren til soveværelset og gloede, jeg gik hen til den, bukkede mig for at nusse den, og så hvæsede den af mig, resten af dagen nedstirrede den mig, så den kan heller ikke lide håret :-)

Jeg fik naturlig ikke nået alt jeg havde sat mig for, men fik da lavet æsken færdig, og i morgen skal jeg så lige pusle lidt med indholdet, altså ikke pengene, men kortet der skal med, har planer om at prøve at arrangere sedlerne som en blomst eller vifte....

Nå jo, jeg fik lavet et julelys, med meget møje og besvær fik jeg sat kanelstænger rundt om et lille bloklys, det tog godt og vel et par timer og 23 forsøg, så sad de der, jeg stillede lyset op på muren ved køkkenbordet, og var da lidt stolt, går ind for at sætte lim, bånd og saks på plads og hører et brag fra køkkenet, det var mit lys der blev vippet på gulvet af katten grrrrrrrr

Rigtig god 1. december til alle :-)

3 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Haha. Tak for et hyggeligt indlæg - og et godt grin fra morgenstunden.
Det var dejligt.
Vi kan jo heldigvis ikke se dig....arme kat der skal klare det syn hver dag !
God dag - trods alt.

Dorthe sagde ...

Klukgriner nu! Hold da op - herinde glæder jeg mig virkelig til at følge med i December blogning - og hårhiveri. Og høre hvordan det arme kræ katten klarer sig gennem til den igen kan kende dig. hihi.Glædelig 1. December

calmlund sagde ...

Hold da op en kat - den kan bare ikke lide hverken jul eller dit nye hår ;-)
Hyggelig læsning forresten.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...